Fortællinger fra 2. og 3. generation
Her på siden samler vi beretninger op fra de ældste i slægten
Karl Ove´s første bil
Nu har jeg fået indscannet de lysbilleder fra Rom-turen med gymnasiet i 1973 og tænk sig: Der var også et foto (det eneste, jeg har) af min første bil, som jo var en Opel Rekord Caravan købt nysynet på en 6 måneders veksel i Landmandsbanken. Det var frihed på 4 hjul,-intet mindre. Desværre holdt bilen ikke sålænge som den prolongerede veksel. Efter 3 motorskift, opgav den endelig ævred en dag, hvor forhjulsophænget brød sammen og hjul med mere røg af mellem Haubro og Hornum. Inden da havde mit livs udkårne utallige gange skubbet den i gang, når den ikke ville starte.
Og engang var Inge og jeg en aften kørt ud til en idyllisk plet uden for alfervej. Pludselig lyste olielampen rød og gode råd var dyre, indtil jeg fandt på et klistre et rabatmærke fra Brugsen henover lampen, hvorefter den kørte videre aldeles problemløst, indtil tandremmen en dag på vej hjem fra gymnasiet knækkede midt på bakken ud af Års by.(Oustrupvej, tror jeg, den hedder)
Bilen var som tidligere fortalt meget solbleget rød (Arizona-rød) indtil min mor en dag malede den over med pensel og rød maskinmaling. Hun gjorde det selvfølgelig i en god mening, men ..... Den gode mening kan ødelægge meget, ligesom den gang, hun havde ryddet op på mit værelse og placeret hele min pladesamling, incl. de første Jimi Hendrix-udgivelser, pænt i en stak op ad radiatoren. Dagen efter havde de en ret morsom vinkel-form, som ikke helt passede til pladespilleren. Senere kom min lillebror til at brænde hele min båndsamling ved et stearinlysuheld på sit værelse. (Karl Ove)

Eva fortæller om folkedans

Nu hvor Bent har været ved at spørge om folkedans, kan jeg da fortælle lidt om hvad Herman og jeg oplevede omkring det.

Når jeg nu husker tilbage, var det i sep. 1979, at Herman og jeg var til et hyggemøde. Der blev spurgt om der var interesse i at danse folkedans en gang om uge. Vi kunne skrive os på en seddel, hvis vi havde lyst. Men Herman ville i hvert fald ikke være med, for som han sagde, så hoppede de sådan. Jeg skrev mig på, ja men så måtte Herman jo også hellere gøre det!!!

Vi dansede en gang om ugen. Nej, det var ikke nok. Vi begyndte at køre til spillemandsmuseet i Rebild, hvor vi dansede hver søndag eftermiddag. Jeg lavede kaffe på kanden, fandt noget kage og smurte en madpakke. For vi skulle selvfølgelig til bankospil, når folkedansen var færdig søndag eftermiddag.

Vi kørte også til mange ”legestuer” rundt om i Jylland. Det var en herlig tid, vi kom så langt som til Henne Strand. Ja, selv i Sverige var vi til dans, dengang Bent boede der. Vi var til noget dans i Halmstad, uha det var meget med kinddans svenskerne brugte. Så havde de et rødt og grønt lys over orkestret, så kunne man altid se om det var herrerne eller damerne som skulle byde op. Det var en sjov oplevelse.

Folkedansen har givet Herman og mig mange gode oplevelser. Så jeg tror nok ikke Herman fortrød, at han også skrev sig på der i 1979.

Nu danser jeg seniordans sammen med Dagny hver mandag eftermiddag. Men det er da ikke kun Herman og mig som er glad for dansen. Alfred var med til at starte Aars Folkedanserforening i år ?

I Langå har Astrid og Sigurd også været ivrige folkedansere. Jeg vil da gerne høre dig, Astrid, fortælle lidt om jeres dansehistorier. Var der ikke et avisudklip med jer, fra jeres 25 års jubilæum.

Connie, Ritta Elly, Birthe og Bent dansede også som børn ved Jytte Delmar. Ritta dansede folkedans en tid, og Birthe har danset Squaredance i mange år, også.

Mange af mine børnebørn har også gået til dans. Før var det standarddans, men nu er det vel mest hiphop og line-dance. Jeg ved Trine og Jane er glade for at gå til line-dance.

Men det er jo ikke kun dansen, bankospil har Herman og jeg også gået meget til. Jeg går da stadig til bankospil i ny og næ!!

 

Mange hilsner Eva

 
Rigmor husker tilbage
Rigmor tænker tilbage på barndommen i Blære, hvor for eksempel storvasken varede i tre dage. Den foregik på vaskebræt og med brun sæbe. Derefter blev tøjet lagt til tørre på tjørnehækken.

Vi gik aldrig sultne i seng. Stegt flæsk og persillesovs var ofte på
menuen, og det er stadig Karins livret. Om søndagen stod den på frikadeller eller medisterpølse med brun sovs "om hønden".Ved særlige begivenheder fik vi nyslagtet kylling.

Når der var børnefødselsdag blev hele klassen inviteret med.
Skoleudflugterne foregik i øvrigt med hestevogn, hvor vi fik madpakke og
mors hjemmelavede røde saftevand med. Saftevanden er der nok mange, der husker endnu. Og så var der leg og sang under de danske bøgeblade med vores lærere J.C. Kristensen og Karin Tværmose. Det var en tur, vi glædede os til hvert år.

Fjerde juledag var der juletræsfesten i forsamlingshuset. Det var også en
god fest. Men det var koldt omkring midnat, når vi gik hjem i korte
sommerkjoler og små hvide ankelsokker. Det var som regel meget frostklart med klar måne og stjerner og knitrende sne. Da havde jeg altid frost i tæerne.

Juleaften var hyggelig. Mor bagte og stegte og hørte samtidig
julehilsnerne til Grønland i radioen til langt ud på natten.
Jeg har hørt, at Gunnar ville gemme de gaver, han fik, et rigtigt godt
sted, og det blev så kakkelovnen. For den måtte vi små ikke røre. Ak, ak.
Næste morgen var der kun asken tilbage.

Legetøj fandt vi selv ude i naturen. Fantasien fejlede ikke noget. Skulle
vi begrave en død høne, så var jeg selvfølgelig præst. Engang var jeg oppe
på en høj brændestabel og sang af fuld hals med det resultat, at hele
brændestablen kurede ned - og festen blev aflyst, for Anton Erik blev ved med at grine ad mig, så jeg blev ked af det. Følget bestod af Jens, Anton Erik, Else Margrethe, Richardt, Karin, Martin,Astrid og mig. Otte dage senere blev hønen gravet op igen, så vi lige kunne se den.

Kartoffeloptagning var meget hård ved os. Især Karin der jo ikke var så
gammel. Fem kroner fik vi ved at arbejde fra syv morgen til seks aften
indtil 15. november. Det var barskt og koldt og ikke de penge værd.

Vi fik drikkevand fra en brønd midt i gården. Den gav meget koldt
drikkevand, men problemet var, at hønsene havde udset sig en god
siddeplads for natten, så de fløj op på bommen, som blev brugt til at
trække en spand i et tykt reb i op og ned.
Bommen var jo rund, så de første fire høns kunne med list og lempe klare
balancen. Men når så den femte høne kom, blev der uorden i geleddet, og så faldt de ned i det kolde vand og druknede. Det skete mange, mange gange til stor sorg for os børn, der stod og så på det og intet kunne gøre.
Kattekillinger røg også nogle gange samme vej. Det blev så en af de store
drenge - mest Arne - som blev hejst ned med en sæk for at fjerne dem.
Da Thomas overtog gården, blev det kapitel sluttet. Han fik lagt dæksel og og fik indlagt vand.


Billedet: Fra Rigmors 22 års fødselsdag 27. september 1950
Ugebladene cirkulerer stadig i 2007
Angående ugeblade, så er det ikke blevet umoderne at bladene cirkulerer rundt, som i "gamle dage".
Jeg har købt Familie Journalen og Billed-Bladet hver uge i mange år, og så får jeg Ude og Hjemme af pigernes farmor.
Når jeg så har læst disse blade, får mor dem.
Derefter får Bent dem, som så giver dem videre ned til Leif, som så giver dem videre til Ritta i Sverige, alt efter om vi skal derop eller de er i byen.
Så de bliver godt brugt de blade. Men de bliver godt nok ikke videresendt med cykelbud.

Angående den der badedragt, Mads Jørgen, så kan jeg ikke lige huske det. Men mor har et billede, hvor vi to er i svømmehallen. Det kunne jo være, det var den, jeg havde på. Det må have været et kosteligt syn

Og så var jeg ude med håndkraft i torsdag for at fjerne alt mit sne. Det resulterede i at jeg har sk... ondt over lænden og går som om jeg har sk... i bukserne.  Øv

Hilsen Birthe (Herman)

Ugebladene gik på omgang
Det var før i tiden ret almindeligt, at folk var med i en ugeblads-cirkulations-ordning.  De samme blade gik på omgang mellem abonnenterne, og de blev som regel bragt og hentet af et cykelbud.
Bladet lå i et nummereret omslag.
Uddrag af Søndags-BT fra 13.09.1957 kan læses her

Som det tydeligt fremgår, er der ikke sket meget nyt på den front !

Vi var ikke selv med i en sådan ordning, men jeg kan huske så mange andre, der var. (Karl Ove)

Fænomenet svarer vel til vore dages musik-kopiering mv.
Det viste eksemplar er iøvrigt fundet på loftet i min søn Thomas' hus sammen med en hel stak flere.
 

Mælketur-snak
Som mælketankbilchauffør kom Martin over en stor del af Årsegnen, og bønderne ville gerne snakke.  Hvis en på egnen var død, var spørgsmålet ofte, om Martin skulle med til begravelsen.
Hvis afdøde var langt ude i bekendtskabskredsen, kunne Martin godt finde på at svare:
"Nej, for han kommer alligevel ikke til min begravelse"
(KOJ)

Motorløb og strandliv

Se dengang i 1950 havde kvinder respekt for deres mænd!!

Beretning som Eva fortæller:
I sommeren 1950, må det have været, vil nogle af brødrene til motorløb i Løvel . Det foregik i Alfreds bus. Og Eva; Marie og Dagny og flere kom med på busturen og blev sat af i Lendrup strand hvor de kunne nyde livet ved stranden med deres primus og madam blå.
Efterhånden blev der for koldt nede på stranden og de bevægede sig ind i landet og ventede på at mændene skulle vende hjem fra motorløbet.
På et tidspunkt opdagede Eva at tvillingernes nye sommerbukser lå nede på stranden (hun havde lige syet dem).
Det er så her respekten kommer ind i billedet. Ingen af  damerne turde hente bukserne på stranden. Tænk om bussen skulle komme i mellemtiden. Så ville både Herman og Arne blive meget sure blev de enige om.
Bussen kom og hele selskabet tog hjem uden tvillingernes bukser.
NB. Lige siden når Dagny og Eva er i Lendrup strand kigger de efter bukserne, for dengang var Eva meget ked af at miste dem.
LJ


Marie og Dagny fortæller
Jette besøgte mor Marie og det blev til denne beretning:

Under mit besøg kom Dagny til kaffe, og vi fik en snak om gamle dage. Mor og Dagny fortalte om nogle udflugter, familierne var på.  Det foregik i Alfreds lastbil, hvor man blev bænket i ladet, og så kunne turen gå til Ertebølle-- Lendrup strand eller måske Hvalpsund. Anna havde sin primus med, og så blev der lavet varm mad til hele familien. Jeg kan ikke huske det, men måske kan Tove huske noget om disse ture.
En anden episode, de snakkede om, hvor de også var kørende i lastbilen, var til Astrid og Sigurds bryllup i Byrsted.
 
Mor fortalte også om familiebesøgene hos Anton og Johanne (Mads' søster) !!! Johanne var en speciel dame, der altid skulle tjække børneflokken, der kom, om de nu også havde rene ører m.m.
Måske skulle hun kontrolere, om bedstemor nu også kunne holde så mange børn rene????
Anton var en sød og livsglad mand, der altid ville lege med børnene, og kunne nemt finde på at løbe rundt i hele huset efter børnene
(Jette)

Findes der mon billeder fra disse udflugter på ladet af lastbilen ? (KOJ)



Villy (Peter) fortæller

Hej Karl Ove

Jeg synes det går godt med familiens hjemmeside, så lad også mig bidrage lidt..

Jeg kan godt huske, at Jens havde et fjernsyn med hjem engang fra København. Det var dengang, der var seksdages løb i TV, og hver aften skulle vi være færdige med at fodre og malke inden fjernsynet begyndte vistnok kl: 19:30 eller 20:00, for så kom Martins, Ottos naboer og jeg kan ikke huske hvem mere, men alle sidepladser i stuen var besat, og vi børn måtte ligge på gulvet, og lyset blev slukket for at vi kunne se Kaj Verner og Palle Lykke spurte rundt.

Senere hentede Jens fjernsynet med til København igen, og der gik en del år, hvor vi ikke havde TV.

Så måtte vi ned til Ottos for at se TV i tivoli, eller the flintstones eller hvad der nu var.

Bortset fra TV, var familien nu flinke til at besøge hinanden, og det var altid interessant at høre om Haralds ture som fragtmand, og Alfreds ture når han kom ud til en gal hund, og han så stak et kunstigt ben ud til hunden. Det var jo kun tøjet, det kunne gå ud over.

Så skriver Karl Ove, at jeg havde mange legoklodser. Dem jeg havde, kunne være i en skotøjsæske, så skulle han bare se mine børns. Der skal en stor plastroller til at have dem i.

Men vi børn legede jo ikke bare med Lego dengang, vi lavede veje på gårdspladsen, og kørte med modelbiler der, og vi lavede grusgrave og bakker, og når det var efterår, kunne vi grave huller ude på marken og lave huler. Det gjorde vi også sommetider nede i præstens skov.

Så vi havde nok ikke så meget legetøj, men vi kunne nok finde på noget og lege, og så skulle vi vel også ret tidligt hjælpe til i landbruget.

Jeg har gået mange skridt efter hestene Klavs og Lotte, og pløjet og harvet en dobbelt skrågang, (så kan de unge byboere jo spekulere over hvad det er. )

Der var også udmøgning bag køerne, og der skulle hakkes roer, og vandes så der var meget at hjælpe til med.

Angående lege – kan jeg huske, mor fortalte om, da hun var barn, så legede de også med køer. De køer var en sten med hul i, som de bandt en snor i og så tøjrede. Og så fik de vist kun legetøj en eller to gange om året.

Så spillede de også meget bold, og kunne spille med flere bolde op ad en mur og lave en masse forskellige ting med bolde.

Det var et tilbageblik, måske det kan være interessant for nogle eller vække minder hos andre.

Da vi havde det første TV var der kun DR at se på og i sort hvid, og kun 17", i dag har mange jo indtil flere TV apparater, og nogle har 42" eller mere og i farver, og mange flere kanaler at vælge imellem. Så der er sket en kæmpe udvikling på de halvtreds år, jeg husker tilbage.

venlig hilsen

Villy Jepsen


Telefonfis
Mads Jørgen (Martin) fortæller:

Dengang Anker Naundrup (Jeg mener for øvrigt, at han er fætter til far - kan du tjekke det?) fik telefon, skulle den justeres.Der var stadig langt mellem telefonerne dengang og far (Martin) kørte stadig mælk med traktor. Denne justering foretog far og Frits Nielsen, som var Ankers nabo. De ringede fra Frits over til Anker, hvor Anna tog røret og de præsenterede sig som Jydsk Telefon Justerings service. Først skulle Anna puste ind i røret, men det lød ikke højt nok, så hun skulle stå op på en stol og puste ind i røret. Det lød straks bedre. På den måde skulle hun udføre flere forskellige tests. Den sidste test bestod i, at hun skulle lægge røret og løbe ud på vejen, hvor hun skulle vende front mod Frit Nielsens ejendom. Hun skulle nu vinke så højt, hun kunne, og ligge mærke til, om der blev vinket igen. Det gjorde der, og testen var dermed afsluttet, da både far og Frits lå flade af grin. Om Anna fattede mistanke, melder historien ikke noget om, men det gjorde hun nok ikke. Folk var meget autoritetstro dengang.

 

Mvh Mads (Martin)

 



Mads Jørgen "smuglet" til Tyskland

Eva (Herman) fortæller!

En sommerdag omkring 1966 var Eva og Herman på camping i Kollund, nær den tyske grænse. Mads Jørgen (Martin) var på ferie hos dem og var med på campingturen.

Som alle andre danskere skulle Herman familien en tur over grænsen, for at få den "ærlige " ration af cigaretter og spiritus som man måtte indføre til Danmark.  Men de havde et stort problem: Mads Jørgen havde ingen pas, og de kunne ikke efterlade ham på campingpladsen. Så gode råd var dyre.
 
På Herman og Eva`s pas var børnene Birthe og Bent skrevet på. Herman som var en ærlig mand (han var jo Statsansat ved DSB) ville i hvert fald ikke snyde med passet, Så Eva måtte gå et par hundrede meter bag Herman, Birthe og Bent, med Mads Jørgen i hånden. 
Mads Jørgen havde fået strenge ordre på at han hed Bent hvis tolderen og det Tyske politi skulle finde på at stoppe dem. 
Men alt gik godt og Mads Jørgen blev "smuglet " til Danmark igen på samme måde. 
Pyha Eva hun svedte denne dag. Men rationen var reddet
Ærgeligt at det ikke blev optaget med skjult kamera.
                                                                                 LJ


Da Arne fik telefon

Arne og Dagny havde lige fået telefon og var selvfølgelig noget uvant med denne tekniske indretning.
Arne ringede til Martin og følgende samtale udspandt sig:

Arne: Goddaw, - det er Arne
Martin: Goddaw Arne
Arne: Nå, ku du godt høre, hvem det var ?

 


Peters Jens
Peters Jens står også for mange indfald: Da jeg var 2 år gammel havde han givet mig sin motorcykelhjelm på og lært mig at banke hovedet ind i væggen over divanen. Det har jeg nok syntes var sjovt og havde gjort det mange gange. Ihvertfald blev der masser af mærker på væggen, som mor mange gange efterfølgende fortalte, at det var fra dengang Peters Jens havde givet Karl Ove sin styrthjelm på.
Skarnsknægter på Blærevej
Hvis alle de drengestreger, vi (Karl Ove,Mads og Vagn) har lavet skulle beskrives, ville en hel hjemmeside ikke være stor nok, men sådan er det nok med alle fætrene og en lille smule kusinerne.

Een af de mere uskyldige, var dengang vi vi røg 20  af Martins Broadway-cigaretter med malkeanlægget.

Malkeanlægget havde et vacuum-udtag og en dag opstod ideen om at sætte en cigaret på studsen og lukke hanen op. Resultatet var imponerende: Det tog under 15 sekunder at ryge en cigaret på den måde, og snart var hele fars pakke forsvundet. 

Martin blev aldrig rigtig vred, men lidt skældud fik vi dog og vi skulle vistnok også som sædvanlig udføre noget tvangsarbejde, der typisk bestod i at muge ud bag køerne el.lign.

Den hårdeste straf, vi har fået var den gang, vi havde købt masser af fyrværkeri hos købmanden i Ejdrup og gemt det mellem korn-negene i laden. Efter en kraftig belæring om brandfare o.s.v blev lageret konfiskeret og købmanden i Ejdrup fik forbud mod at sælge mere til os. Selvfølgelig fandt vi en måde at omgå dette på inden nytårsaften.

Mange,mange år senere ville Martin brænde noget halm af ude i heden, men ilden løb fra fra ham og der gik ild i skoven derude. Brandværn fra 5 kommuner kunne ikke stoppe ilden og skoven forsvandt. Det var selvfølgelig meget trist, men jeg kan erindre en vis skadefryd,medens tankerne gik tilbage til barndommens "kineser"-affære.

Marie stod af i farten

Billedet: Forfatteren Johannes V, Jensen og hans hustru
Måske er vi heldige senere at få et billede af Marie og Harald på motorcykel

Marie fortæller også tit om at far Harald som ung havde en motorcykel, som de kørte på. En dag var de kommet ud på en vej med masser af sand på ,så kørslen var ikke så sikker, så mor Marie hoppede af i farten, hvilket far Harald ikke opdagede før længe efter. og måtte vende om for at finde hende.


Kilde: Jette/Marie


Hå do vot i Hobrow ?

Da Marie barn oftest var hos sine bedsteforældre, var det jo også dem, der fik hendes problemer fra skolen, og et fag hun ikke var så glad for var geografi, men som hendes bedstefar sagde: at hvis bare hun kunne finde til Hobro, så var det nok!!!!

Han skulle bare vide, at Jepsen-slægten er over hele verden nu!!!

(Kilde. Jette/Marie)


Maria var jublende glad, da Ane Dothea skulle begraves


Tove (Alfred) har besøgt Richard (Marie) og Marie, for som Tove siger:
Rikard ved meget og Marie ved alt - jeg skal snakke noget mere med dem.



Marie fortalte bl.a:
Marie fortalte, at da Jens Peter Jeppesens kone Ane Dorthea (Mads´mor døde og skulle begraves i 1923, var hun jublende glad. Hun sang hele formiddagen - hun havde fået lov til at komme med. Senere da de kom afsted, og hun opdagede, at alle græd, da hun skulle lægges i kisten, gik det op for hende, at det ikke var nogen rigtig fest. 
Marie var på dette tidspunkt omkring 8-9 år.


Lad os håbe på at få mange flere beretninger fra Marie,Magda,Gunnar,Rigmor,KarenEva,Dagny og Ingrid og de fætre og kusiner, der kan huske nogle interessante ting.
Og husk: Hvad du selv synes er uinteressant, kan sagtens være meget interessant for andre.

(KOJ)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Helle Kjærgaard | Svar 01.01.2014 20.43

En kommentar til Mads Jørgen at det er korrekt at Anker Naundrup og din far er fætre, Anker Naundrup og Frits var genboer :) Jeg har boet Langdalvej nr 5, Blære

Else Margrethe | Svar 20.03.2012 03.29

meget intresant, vi skal have flere historier fra vores unge dage

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.12 | 18:27

Elimar Jensen Krogh er desværre gået bort i år den 09-03-2018.
Mvh Ida Krogh - Barnebarn af Elimar Jensen Krogh.

...
14.07 | 20:16

Hej Margit !
Min kone ,som kommer fra Nibe , har aldrig hørt
det ord og jeg har heller selv .
Ordet kendes fra Darum i Vestjylland og Vejle i andre
betydninger

...
14.07 | 15:04

Slowster er et udtryk, som mine forældre brugte om en sjusket dame. Er det fra Blære/ Nibeegnen?

...
14.07 | 15:02

Mine forældre kom dels fra Nibe og dels fra Vokslev. Vi voksede op på Overladeegnen, men min far og mor brugte nogle andre ord og udtryk, end dem man brugte her

...
Du kan lide denne side