Lidt af hvert fra Blære og omegn
Siden for lidt af hvert om Blære og fra Blære.
Skrøner og anekdoter mm.


Bidrag modtages gerne !
William Madsen havde ejendommen lige på skellet mellem Blære og Ejdrup. William havde en knastør humor. Engang var han gået igang med at male stakit, hver anden brædt i en rød farve og hveranden brædt i hvid farve. Ca. halv færdig stoppede arbejdet i mange måneder og en dag spurgte jeg ham, hvorfor han ikke gjorde det færdig: "Åh, A mangler inspiration" , svarede William knastørt.
En landevejsridder kom hvert år til Blære med sin barnevogn og han-hund. Hanhunden kunne åbenbart et eller andet, som kun de store drenge måtte se. Jeg fandt aldrig ud af hvad, for da jeg blev stor nok, kom han ikke mere.
Den gamle smed i Blære (Emil Sørensen) havde en Harley 1200 cc med bakgear. Engang væltede han på den ned ad Troelstrup bakke og han kom til at ligge under den. Efter sigende var maskinen så tung, at han ikke selv kunne komme fri, men at der skulle flere mænd til for at løfte den op.
Smed-Kaj (Emils søn) var uden tvivl den stærkeste mand i Blære og omegn. Blev der stillet tvivl herom, tog Kaj 2 forhamre og Kaj og udfordreren holdt dem ud i strakt arm. Det var altid Kaj, der holdt ud i længst tid.
Denne norske turist skriver: Fascinerende at noe faktisk har prestert å kalle byen sin for Blære. Skulle gjerne hørt historien om hvordan det gikk til :-)
Et hvert lite sted med respekt for seg selv har så klart en lokal kjøpmann. Hva er mer naturlig å kalle denne enn "Blære nærkjøp" ?? - Set på www.boogieland.no/
Manden på "Fælledgården" i Blære blev kaldt "Fælledmanden". Han var kendt for altid at have en slagfærdig bemærkning. Engang stod der en mand med en brækket arm nede i Brugsen: A trovr, den er ve og gro sammen,for den klør såén. Fællenmanden replicerede: No hår min røw kløet i 35 år og den er æt grovet sammen endnu
Nede i Blære By boede Valdemar i en lille ejendom(Landlyst). Man sagde om ham,at han var overstuderet.Han havde forsøgt at læse til præst.Han var 100% korrekt og lovlydig. Engang var højre blinlys gået itu på bilen under en tur til Ålborg.Han og konen kom hjem kl 3 om natten pga. den kæmpe omvej de havde måttet køre, da de jo kun kunne dreje til venstre. Det fortalte han meget træt mekanikeren i Blære,da han kom for at få repareret bilen.
Thomas og Gerda var de første i familien,der fik telefon.Mange år senere fik Martin og Ingrid også telefon. Og senere fik de andre også telefon. Thomas og Martin elskede at lave sjov med de nye abonnenter og ringede dem op og præsenterede sig som Jysk Telefons Kontrolafdeling, hvorefter de fik folk til både at stå på en avis,råbe kykeliky og meget andet for at tjekke installationen.
Folk i Blære brugte Dr. Mandrup i Vegger som læge. Han bandede som en tyrk og var ikke i tvivl om nogetsomhelst, hvilket gjorde folk trygge i modsætning til Dr. Bülow i Hornum,som altid mente, at der kunne være tale om den ene eller anden årsag til en utilpashed. Retfærdigvis skal dog siges, at man også brugte "den kloge kone" i Halkjær helt op i 70'erne. Hun havde altid en passende mixtur at gøre godt med.
Martin var som stor dreng karl hos Holger Haldrup i Blære.Haldrup var altid fuld af nye ideer. Engang fik han den ide at komme al årets kunstgødning i ajlebeholderen,for så var det jo nemt at udbringe på marken sammen med ajlen (gyllen). Problemet var blot,at den dyre kunstgødning lagde sig på bunden, så Martin og forkarlen måtte stå i flere dage for at skovle den op igen.
Krydset Keldahlsvej/Blærevej i Blære blev kaldt for vejmandshjørnet,da vejmanden boede her i mange år,før fut-Henning overtog ejendommen. Engang blev vejmanden kørt over af af en lastbil 3 gange ved samme ulykke: Først kørte chaufføren over ham en gang, mærkede et bump og skyndte sig at bakke, hvorved han kørte over ham nok engang. Herefter skreg vejmanden højt af smerte,hvilket fik chaufføren til at køre frem igen og derved kørte ham over 3. gang. Heldigvis var den tids lastbiler ikke så tunge, så vejmanden slap med knubs og skrammer
Sidst i 70'erne var der en kirkesanger ved Blære Kirke,der aldrig blev kaldt andet end "Avsda". Konsekvent kørte han hver søndag med sin bil mod sten-diget ved kirken,-det gav et skrald og han udbrød "avs-da".
Der var en del øgenavne i Blære, de fleste ganske uskyldige: Smed-Kaj,Henning Vognmand, Svend-posten,StationsKarl,CentralOlga,Brugs-Arne,Høns-Verner,Anders-2kone osv. Andre var mere drillende: VVS-manden hed aldrig andet end Hans-Utæt,en noget svær landmand hed Tykke-Bamse,.Bilhandleren i Hornum hed aldrig andet end "Fupperen" .Fætter Ejner blev iøvrigt som lille kaldt Reserve-Thomas, da han altid fulgtes med far Thomas. Og Kræn jen-tand havde tydeligvis ikke mange tænder tilbage. Men hvorfor Jens ude på heden blev kaldt Plyds-Jens er en gåde. Martin blev vistnok kaldt bette-Martin
Dette er sikket en historie,der er blevet bedre og bedre med årene,men den skulle i det væsentlige være sand: Som ung havde fætter Jens (Peter) motorcykel.Engang skulle mor Anna have en tur,men lige som hun stod overskrævs på motorcyklen og skulle til at sætte sig,kørte Jens afsted uden Anna. Det hedder sig,at han var nået langt ned ad vejen,inden han opdagede den manglende mor Anna. I langt senere udgaver af historien var han efterhånden nået næsten til Vegger,inden han opdagede noget.
Anker Naundrup var landmand,men var herudover også Blæres altmuligmand med eget snedker- og svejseværksted. Han havde også sprængningslicens for at kunne sprænge store mark-sten,som generede landmændene. Derfor havde han dynamit på lager.Det skulle blive årsag til en dramatisk begivenhed en nytårsaften først i 60'erne, hvor Anker skød nytåret ind hos Martin og Ingrid ved at smide en stang dynamit i gårdspladsen.Resultatet kom bag på Anker: Alle,understeger alle, vinduesruder ud mod gården gik itu.Det var en råkold dag,så familien Jepsen fik en kold nytårsaften. 1.Nytårsdag stod Anker hele dagen og monterede nye ruder,medens Martin og Ingrid indtog en nytårsfrokost sammen med naboerne.Først da Anker hen på eftermiddagen var færdig med arbejdet,blev han inviteret indenfor til brød og snaps. Dengang var det helt utænkeligt at blande politi ind i den slags.At Anker blev udstillet til spot og spe var længe kompensation nok.Anker var iøvrigt helt uundværlig for samfundet i Blære.
Den ædle sport Mark-ræs blev med stor sikkerhed opfundet i Blære i ca. 1968, hvor vi fik en gammel udtjent Renault Dauphine af Otto. Først forsøgte vi at lære vor mor Ingrid at køre bil,men ved første forsøg kørte hun ind i et træ og videre forsøg blev opgivet. Herefter begyndte vi børn at køre med den på markvejen.Det trak masser af andre unger til og de fik også snart fat i gamle flotte biler (ærgerligt,ja) og mark-ræs udviklede sig baseret på blå bensin snart til en større aktivitet på Blærevej og omegn. Bilerne fik alle en krank skæbne og endte slutteligt med at blive afbrændt og gravet ned i et hul ude i heden,hvor mange af dem sikkert stadig er. Men det var nemt at skaffe nye biler.De fleste var V8-ere,da der jo var mest power i dem.Når det gik vildest til,var der posteret vagter på asfaltvejen for at passe på evt. øvrig trafik,selvom den var sparsom
Vinter på Års station i 1952. Foto: arkiv Leif Jepsen. Alle ved,at der var meget mere sne i gamle dage.I Blære havde man indtil op i 60érne en snefoged,som kunne indkalde sognets mænd til at skovle vejene fri for sne,så sneploven kunne magte resten.Ved flere lejligheder har jeg sammen med far og mange andre deltaget i at skovle Blærevejen fri,hvor i sær Hennings bakke kunne fyge slemt til (Karl Ove)
Før Arne og Tove var Jacob Lyngsø i mange år uddeler i Blære Brugs.Hans søn Søren var fuld af ideer.Engang fandt han på at smøre jernbaneskinnerne ind i olie,så da skinnebussen kom fra Års,kunne den ikke bremse,men fortsatte mod Langdal.Forseelsen blev straffet med den tids midler. Søren T. Lyngsø kunne også bruge sine iderigdom mere konstruktivt og byggede senere i 1967 elektronikfabrikken Søren T.Lyngsø i Års,hvor bl.a Dagny har arbejdet.Fabrikken fik stor betydning for udviklingen i Års og eksisterer under andet navn endnu
På Blære Station,hvor lille den end var,var der beskæftiget 2 personer.Skinnebussen blev flittigt brugt af skoleelever,der skulle på skole i Års. Hos kæmneren i Blære kunne man også få billige feriebilletter til tog,hvis forældrene ikke havde for stor indkomst.Dem benyttede jeg flere gange for at komme til på ferie på Fyn. På en af togturene til Fyn fik jeg en finger i klemme i en dør og kunne p å trods af min alder ikke lade være med at græde højt herover.Men det hjalp,at jeg blev trøstet af en svensk mand,som gav mig en hel svensk krone. Siden har svenskere stået for mig som noget særligt. (karl Ove)
Bager Tonnisen havde nogle lækre kager,som mindede om hindbærsnitter.De var med hvid glasur i den ene ende og sort glasur i den anden ende,så vi kaldte dem for swåt/hwi derhjemme. Når jeg bad om swåt/hwi hos fru Tonnisen,nægtede hun at have snitter ved det navn. Derimod havde hun nogle,der officielt hed Nat og Dag. Det nægtede jeg at sige og Fru Tonnisen nægtede at modtage bestillingen,indtil jeg begyndte at græde. Sådan var kundeservice hos bageren i 1960. Jeg mindes ikke nogensinde at have overgivet mig og sagt Nat og Dag. Derimod er jeg engang gået derfra med nogle andre kager,da vi ikke kunne komme overens. Hvorfor jeg var så stædig/stolt,kan jeg ikke sige,men jeg kan genkende noget af det i mine børnebørn (Karl Ove)
I Blære-Ejdrup kommune,der også omfattede Skørbæk,vidste alle,hvem der stemte hvad til valgene.Var man een gang venstremand forblev man det o.s.v. Hvis nye folk flyttede til kommunen,vidste man senest til næste valg,hvad de stemte,da det kunne aflæses direkte af stemmevandringen. Der var således i hele kommunen kun 2 kommunister,nemlig hr og fru Boller i Skørbæk. De skiftede på et tidspunkt til det nye VS.Ved næste valg fik VS helt sensationelt over 10 stemmer. Det viste sig,at Martin Boller havde været rundt ved de gamle for at agitere for den nye liste Y, som jo var VENSTREsocialisterne. De gamle troede,de havde stemt på Venstre,da Martin Boller havde sagt anden del af partinavnet næppe hørligt. Fru Boller var iøvrigt lærerinde ved Blære Skole og både fru og her Boller var elskelige folk,som bl.a fik gennemført etableringen af søen i Skørbæk By
I 1961 skulle der bygges ny centralskole i Blære.Meningen var,at alle børn fra Blære,Ejdrup og Skørbæk skulle søge denne skole. Befolkningen i Ejdrup forlangte dog,at den nye skole skulle placeres midtvejs mellem Blære og Skørbæk,altså i praksis i Ejdrup.Der opstod en bitter strid,som endte med at Ejdrup byggede en friskole (billedet) og Blære indviede den ny nuværende centralskole i 1962. Skørbækfolkene ville dog ikke sende deres børn til den tætvedliggende friskole,men foretrak Blære Skole,så der blev etableret en skolebusordning.Striden var så kraftig,at i begyndelsen stod Ejdrupbørnene ved vejen og råbte "Blærebetændelse",når skolebussen kom forbi. Ejdrup Friskole eksisterer den dag i dag i bedste velgående og blev faktisk et aktiv for hele kommunen,da den indimellem arrangerede kulturelle arrangementer,herunder de første beat-koncerter i sin tid,som kunne samle folk helt fra Års.
Engang havde en ung mand fra Blære og omegn fået en tjans som reservepost.Nå,men posten begyndte at komme noget uregelmæssigt.Det var en gåde,indtil nogle fandt en stor stak breve og reklamer ved bækken i Oustrup. Reserveposten havde bemærket,at folk sukkede,når han kom med regninger,så han mente at gøre både dem og sig selv en tjeneste ved at smide indholdet af postsækken i bækken.
Det var meget almindeligt,at mælkekusken og postbudet blev budt på kaffe på gårdene. Så kunne man lige få udvekslet de sidste lokale nyheder ved samme lejlighed. En dag havde Svend-posten fået kaffe oppe hos Thomas og Gerda. Et kvarter senere var han nået til Martin og Ingrid på ruten,hvor han også tog imod en invitation på kaffe. Medens de sad ved bordet kom Thomas tilfældigvis ned til Martin og da han så Svend-Posten sidde og tylle kaffe nok engang,udbrød han hvast: "Nå,fik du ikke nok oppe hos os ?" Gode råd var dyre for Svend-Posten,men han fattede sig hurtigt og replicerede:" jo,men her havde de lagkage" , hvorefter Thomas brød sammen af grin
En overgang var det højeste dille for de voksne at rykke børnene hårdt i øret og spørge: "Hvad hedder præstens hund ?" Så var det med at svare "Slipøre", -ellers kunne det godt trække ud med pinen. Den dag idag forstår jeg ikke helt humoren i den skik
I Blære vidste alle alt om alle,og nyheder spredtes ligeså hurtigt,som hvis man havde haft SMS. Engang var et ungt lærer-par flyttet ind i den nybyggede lærerbolig ved den nye centralskole. 1 års tid efter var deres septiktank stoppet og smeden blev tilkaldt for at klare problemet.Snart efter vidste alle i Blære,at årsagen var så mange brugte kondomer,at smeden aldrig i sit liv havde forestillet sig,at man kunne bruge så mange.Jeg vidste naturligvis ikke,hvad de talte om,men var dog klog nok til ikke at spørge yderligere ind til sagen. (Karl Ove)
Der var et stærkt socialt sammenhold i Blære.Man deltog i hinandens gilder i forsamlingshuset.Konfimationssæsonen kunne nemt medføre,at de samme mennesker mødtes til gilde både 4 og 5 gange i træk.Præsten og degnen,de stakler,var obligatoriske deltagere i disse gilder. Kom folk ud for ulykker,sygdom,barsel eller andet,kom der straks nogen og hjalp med det praktiske arbejde på ejendommen og der blev måske samlet penge ind i brugsen. Det eneste offentlige hjælp var sygekassen,som man skulle være medlem af,men som alene dækkede nogle af udgifterne til læge og sygehus. I Blære var der ingen behov for fattiggård el.lign.
Kommunerne på Blære-egnen,som de så ud før sammenlægningen i 1970.Ejdrup gik dengang til Nibe og Blære til Års,måske pga. skolestriden i 1961. Eneste lønnede person i den gamle kommune var kæmneren (kommunaldireltør) og vejmanden.Resten var ulønnet arbejde for folk i Blære og næsten alle havde et tillidshverv: Sognerådsmedlem,formand for børneværnet, snefoged,formand/kasserer for Husmandsforening, Landboforening,Kontrolforening,Husflidsforening, Husholdningsforening,Syklub,Idrætsforening, Jagtforening,Missionshus,Menighedsråd,Venstre, Radikale Venstre mfl.,Foderstofforening, Fællesmekaniseringen,Brugsforening,Transformatorforening, Hesteforsikring og meget mere . Al det havde man tid til,da Fjernsynet endnu ikke var kommet frem.
"Overgreb" mod børn var ikke ualmindeligt. Personligt har jeg været udsat for: At blive klippet Bebop'et (Fætter Kaj kørte mig til frisøren i Års,hvor jeg under højlydte protester mistede det meste af håret). At blive tvunget til at gå i knickers,da mor havde læst,at det var moderne. At blive fotograferet sammen med Mads i matrostøj. Det kan godt være,at vi så søde ud på billedet,men det havde været en kamp for mor forud.Selvom vi kun var 3-4 år,kan jeg tydeligt huske det. (Karl Ove)
Uddrag fra Otto Skovhus'tale ved Blære Brugs' 100-års jubilæum i 2005: Uddeleren lod dog aldrig en handel forpasse, så der kunne godt købes en flaske spiritus i ny og næ, selv om det ikke var noget der faldt i god jord hos alle i byen. Så for ikke at afsløre handlen, blev der skrevet saft i brugsbogen. Det har været solide folk, der har stået i spidsen for Blære Brugsforening - de har ikke rendt af pladsen i utide. Der har kun været fem uddelere fra 1905 til 1988, og der har heller ikke været skiftet ret meget ud på formandsposten de første 58 år, hvor de kun har været tre. (Udtalelsen om saft/spiritus refererer sikkert til,at mange i Blære tilhørte Indre Mission.) Der var ingen skel mellem misionsfolk og andre folk i Blære.Eneste forskel var,at de missions ikke deltag i musik og dans ved gilder,men diskret forlod selskabet,når musik og dans begyndte.
Engang fandt vi børn under leg en større stak (måske 20) våde 100-kr sedler i tjørnehækken ud mod Ejdrup-vejen.Pengene blev afleveret hos politiet i Års og jeg mener at vide,at far fik en findeløn og vi fik slik. Hvordan pengene var endt der,har jeg aldrig hørt om (Karl Ove)
Fødsler foregik hjemme og det år,Vagn blev født(1959),var der mange fødsler på egnen.Engang havde mor "Mødregruppemøde" og gårdspladsen var fyldt af barnevogne (8-10 stykker). Vi knejter var naturligvis blev javet ud og lege,så hvad der foregik indendørs,ved jeg ikke. (karl Ove)
Da Vagn var lille,blev Mads og jeg engang bedt om at køre en tur med ham i barnevognen på grusvejen til Ejdrup. (Advarsel til nutidige mødre:Sæt aldrig drenge til den slags !!). Vi fandt hurtigt ud af,at det var nemmere, at vi stillede os 30 meter fra hinanden og så tog tilløb med barnevognen,så vi kunne skubbe den til hinanden i høj fart.Vagn kluklo ligesom Magnus på billedet,men pludselig gik det galt.Barnevognen væltede og Vagn røg ud af den og ned i grøften og så var der ellers gråd og skrig istedet for.Nå,men vik ham gjort nogenlunde ren for græs og jord,pakket ham ned igen og beroliget,men mor opdagede naturligvis sporene efter uheldet og var ikke begejstret (Karl Ove)
Een af de få ting,jeg var bange for som barn,var at komme i Andelsfrysehuset,som lå overfor præstegården ved den nuværende sportplads. Det gik ihvertfald bedst,hvis Ida eller Mie var med.Ind til frostrummer var en mægtig tyk dør med masser af rim og is på,og jeg frygtede altid,at den smækkede i,så man frøs ihjel.Frysehuset brugte vi,når vi havde slagtet gris og skulle have kødet frosset ind i lynfryseren. Når det efter et døgn var sket,skulle man flytte pakkerne op i sin husstands boks.Så kunne man ellers hente kød og bær mm efter behov. Op gennem 70'erne fik folk selv frysere og frysehuset blev nedlagt i ???? . Har nogen et billede af frysehuset i Blære ?? Det her er fra Veksø,men ligner meget ! (Karl Ove)
Handel af gårde og ejendomme involverede ofte Peter Kvist fra Støvring.Han blev vistnok senere borgmester i Støvring. Blev hans bil set på egnen,vidste folk,at en gårdhandel var under opsejling,så yderligere annoncering var egentlig unødvendig. Apropos Støvring: Engang var en række fremtrædende personer i Støvring iøvrigt involveret i en skandale med en dame,som ikke ville afsløre faderen til sit barn: "I Blære hed det sig, at hun havde svaret dommeren således: Hvis do sætter din røw på en rundsav,kan du vel heller æ sej,hva for en tak,do rev dig på ? " Det hed sig også,at gruppen af mænd,der havde besøgt hende,dannede en forsørgelsesfond for barnet Den type historier var populære i Blære !
Et besøg i Blære 30.09.2006 afslørede, at Blære Lynfrysningsanlægs bygning står endnu. Navnet indikerer en vis stolthed over den tekniske landvinding. Der var dog tydelige tegn på, at det er længe siden,at kompressoren blev slukket. Hvorfor er bygningen forlængst ikke revet ned ? Er det fordi ingen kan finde ud af, hvem der ejer det ? Mærkeligt, at LåsbySvendsen ikke har købt det
På præstegårdsmarken overfor Blære Lynfrysningsanlæg gik iøvrigt disse 3 flotte Norske Fjordheste (Nordbagger) på en dejlig 30. septemberdag 2006.
I 1967 blev pornoen frigivet og i biografer i Aalborg kunne man se film. En dag stod naboerne Aage (Hangstrup) , William (Madsen) og Martin og talte sammen som ofte før om verdenspolitikken o.m.a. Denne dag havde de hørt om een fra Blære,der havde været i Aalborg og se pornofilm. Hvad det lige handlede om,forstod jeg ikke som 13-årig,men jeg husker, at jeg var meget forbavset, da een af dem hævdede, at man helst skulle have gummistøvler på i biografen for ikke at glide og falde på gulvet. (KOJ)
Biler og traktorer var også et yndet samtaleemne. Thomas,Peter,Arne og vist også Gunnar var trofaste VW-fans, medens de andre brødre skulle prøve mange forskellige bil-typer. Mht. traktorer havde Peter "Bukh", Thomas "Massy Ferguson", Martin "Fiat". Hvad Gunnar havde,husker jeg ikke (KOJ)
Måske var Lollipops inspirationen. Pludselig var Åge Hangstrups hønsehus omdannet til øvelokale for et nyt band i Blære.Jørgen Dahl,Jørgen Larsen,Ivan Hangstup spillede guitar og trommer og Inger Hangstrup sang. Det blev dog ikke til det store gennembrud og snart kunne Åge og Johanne få et nyt hold høns ind igen. Men det var sjovt at være med til der i 61/62. (KOJ)
Et af årets højdepunkter i Blære var husmandsforeningens juletræsfest 5. nytårsdag i Forsamlingshuset.Først var der juletræ og poser for de små børn og bagefter musik og dans for de unge og de voksne. Et år (62 måske) kom en ny dans til Blære fra USA, nemlig twist. De unge piger ville også lære os små drenge at danse twist.Det var sjovt. De gamle rystede på hovedet. Billedet er dog ikke fra Blære ! Hvis der eksisterer fotos fra de berømte juletræsfester, vil jeg gerne have en kopi (Karl Ove)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jens Christensen | Svar 10.10.2016 12.58

Jeg googlede "Hvad hedder præstens hund" og landede på denne side.
Jeg er fra Århus kanten og kender godt denne mærkelige skik.
Jeg kan ikke finde oprindelsen.

Jens Christensen 10.10.2016 12.59

Rigtig god hjemmeside forøvrigt

Jens Jepsen | Svar 17.08.2014 22.31

Jeg har meget ros til Hjemmesiden.

Jens 09.09.2014 00.36

Jeg har lige læst alle historier igennem .De er nu meget sjove jeg kan
huske flere af dem.Hilsen Jens.

fætter Leif 20.08.2014 17.23

Hej Jens!
Det er vi da glad for at høre. Vi må håbe den kan bevares

Hanne-Lone Langfeldt | Svar 24.04.2014 15.21

Jeg hygger meg riktig med disse gamle historiene fra Blære. De vekker til liv gode minner fra mine barndoms sommerferier hos min mormor, Agnes Møller.

Karl Ove 28.04.2014 09.45

Ja, nu er jeg helt med! Det kan jeg godt huske!

Hanne-Lone 28.04.2014 09.26

Nei, mormor bodde mellom smeden og bageren. Hun hadde i sin tid telefonsentralen i Blære. Min mor, Selma, var nr 2 av 3 søstre.

Karl Ove 25.04.2014 18.34

Tak, Agnes Møller boede oppe ved kirken, ikke sandt?

erik andersen | Svar 26.07.2013 22.45

Hvornår kørte bette kurt 3 hjulet cykel i blære

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.12 | 18:27

Elimar Jensen Krogh er desværre gået bort i år den 09-03-2018.
Mvh Ida Krogh - Barnebarn af Elimar Jensen Krogh.

...
14.07 | 20:16

Hej Margit !
Min kone ,som kommer fra Nibe , har aldrig hørt
det ord og jeg har heller selv .
Ordet kendes fra Darum i Vestjylland og Vejle i andre
betydninger

...
14.07 | 15:04

Slowster er et udtryk, som mine forældre brugte om en sjusket dame. Er det fra Blære/ Nibeegnen?

...
14.07 | 15:02

Mine forældre kom dels fra Nibe og dels fra Vokslev. Vi voksede op på Overladeegnen, men min far og mor brugte nogle andre ord og udtryk, end dem man brugte her

...
Du kan lide denne side