Thomas Jepsens familie
Thomas og Gerda Jepsen og datter Erna (1941)

Thomas Jepsen er født 15-09-1915 og er nr 5 ud af Mads og Larsines børneflok på 13.

Thomas var gift med Gerda og har børnene Erna,Ida,Mie og Ejner.

Thomas og Gerda drev føde-gården i Blære,Eske Nygård
(I dag Syrengården).
Eske Nygård var en stor gård,som kunne brødføde en familie.

Thomas var medlem af Blære Sogneråd og var ivrig jæger som den eneste af brødrene.

Thomas og Gerda var meget respekterede folk i Blære

Se tavle over Thomas´familie her !

Thomas og Gerdas Bryllup

Fra Thomas og  Gerdas bryllup 18. oktober 1938 i Gundersted

De overtog Eske Nygård i 1943

 

Gerda og Thomas i 1956
Thomas og Gerdas familie 1979

 

Erna f. 09-02-1941
Erna bor i Gedsted og har børnene Peter og Erling
Ida f. 25-07-1943
Ida bor i Frejlev og er gift med Erik. De har børnene Morten og Ole
Mie f. 08-04-1946


Mie er gift med Ove og har børnene Jeanette og Carsten.
De bor i Gistrup (Aalborg)
Ejner f. 07-06-1949
Ejner bor i Helsinge og har børnene Thomas og Gitte
Gerdas slægt


På nettet kan man se Gerda's familie gennem 8-10 generationer , klik her

Billedet viser et såkaldt anehjul 4 generationer tilbage for Ejnars søn Thomas Kæmpe Jepsen. Man kan selv vælge antal generationer,men jo flere,jo længere tid tager det at få det vist.

Man handlede i brugsen

Dette er Thomas og Gerdas kontrabog i Blære Brugs anno 1961.
Bemærk,at bensin kostede kr 0,32 pr liter i juli 1961.

Al handel foregik dengang på kredit og man betalte hvert kvartal.
Nogle solgte også varer til Brugsen ligesom Gerda, der solgte æg til Brugsen og fik beløbet trukket fra i bogen.

En nøjere gennemgang af bogen viser også, at sodavand og appelsiner og den slags kun blev indkøbt een gang i løbet af året, nemlig op til jul. Det gav sig selv,for Brugsen førte kun disse varer i december.

Klik her for større billede


Det var utænkeligt,at man handlede andre steder end i Brugsen. Tøj og sko og møbler måtte man dog til Års eller Ålborg for at skaffe,eller man købte på postordre hos Dahls Varehus.
Mange af gårdene bestilte varer i Brugsen pr telefon og fik dem bragt med mælkekusken hjem, da Mejeriet lå nabo til Brugsen.
Udover mejeriet og brugsen,var der i Blære bager Tonnisen,en foderstofforening ,fru Møller med bijouteri og den slags og endelig Olga med legetøj,blade og forskelligt andet.
 
Herudover kom der på gårdene med jævne mellemrum en bager med brød,en fiskemand og en slagter ,samt diverse uldkræmmere,pottevare-sælgere og "De blindes arbejde" (med børster og koste mm)

Hovedkilden til maden var dog normalt egne produkter fra landbruget. Såvidt huskes,havde Thomas også bigård og producerede honning.

Thomas og Martin tog ofte til Vesterhavet (Lild Strand,Svinkløv,Hanstholm) og fangede rødspætter og torsk og om vinteren stangede de ål på isen på Limfjorden sammen med andre fra Blære. (Karl Ove)

Rebslagning hos Thomas

Thomas havde maskiner til at slå reb med. Om vinteren blev de stillet op i laden og med brugte selvbinderstrikker (høstbindegarn) som råvarer,blev der produceret reb i lange baner.
Vi børn havde en tjans med at binde strikkerne sammen med et råbåndsknob. (Karl Ove)

Da Cirkus besøgte Thomas og Gerda

Engang kom en cirkus-karavane forbi på Amtsvejen og drejede ind til Thomas og Gerda for at købe hø og halm til dyrene. Det tog lidt tid,så vi kunne sagtens nå at cykle op og se al det spændende,der skete.
(Karl Ove)

Thomas på forsiden af ekstrabladet

Thomas kom engang midt i 60-érne meget uretfærdigt på forsiden af Ekstrabladet i forbindelse med en tvangsfjernelsessag i Skørbæk.

Thomas var formand for børneværnet og havde tavshedspligt i sagen og kunne ikke tage til genmæle,men alle på egnen vidste på forhånd,at tvangsfjernelsen af det pågældende barn var fuldt berettiget. (Karl Ove)